Tanken om at få centreret vægten i en RC bil har længe været mit ønske. Men det ser ud til at markedet inden for el biler går i næsten samme sikret retning, hvilket har betydet at 90% af mærker næsten ligner hinanden og for de utrænet øje ser de faktisk ens ud. Så det ser ud til, at jeg selv måtte igang med et projekt. Så jeg har taget udgangspunkt i min gamle Tamiya TRF 418, anskaffede mig en Proxxon fræser.
Mit ønske var at finde de alu og plastik dele jeg ville bruge, så jeg ikke skulle opfinde den dybe tallerken igen. Jeg søgte efter nogle dele, så jeg kunne få monteret motoren i midten af bilen, samt tænkt på hvad jeg skulle bruge til remtrækket i bilen, da jeg også gerne ville have batteriet ind mod midten. Det betyder at remme må ud i siden. Remme må sidde i venstre side af bilen. Det gav mig så en ekstra opgave, da jeg så skulle have servoen over på højre side af bilen, før der var plads til alt i bilen.
Så var det ellers på bedste øjemål til, at starte med måle og bore i bunden – det kostede 4 bunde før hullerne sad som jeg ville have dem. Det er utroligt upræcist, at lave dem på øjemål på en manual fræser
Jeg begyndte så småt, at kunne samle bilen og måtte tage udfordringerne som de kom. Første udfordring blev centerpulleyen til bagdiffet. Den kunne ikke flyttes og bagdiffet er ikke i center som standard, i første version brugte jeg et schumacher diff. Det er senere i projektet blevet afløst med Tamiya diffet og en solid aksel og et justerbare center pully.
Herefter skulle jeg til, at finde ud af, hvilke rem længder jeg skulle bruge. Så jeg brugte strips til at stramme en for lang rem og talte bisserne og fandt et sted i England de lavede remme og bestilte ellers i lidt forskellige størrelser. Da jeg skulle montere motoren skulle der skæres hul i bunden, da motor mountet er så lavt. Så tyngdepunket er blevet så lavt som muligt.
Jeg fik efter hånden bygget første udgave af bilen færdig. Valgte topdeck fra Schumacher MI5, som jeg også har brugt på min Tamiya 419 med succes. Så tænke det virkede. Samtidig med det monteres over motoren, den kan det orginale topdeck ikke medmindre det bliver hævet.
Men efter lidt træning med bilen på asfalt. Måtte jeg prøve med det hævet orginale Tamiya topdeck. Da Folman sagde det var bedre og selvfølgeligt havde han ret 🙂
Bilen er egentlig lavet til Super Stock 13.5T, men har måtte erkende at remmene går lidt stramt, så friløbet er ikke så godt som de andre biler og de koster lidt topfart og den bliver varmere (læs alt for varm) med samme gearing. Så nu er det blevet til en modified bil med 4.5 T indtil jeg finder en løsning. Det kræver straks lidt mere af mine evner, da jeg ikke har kørt modified i ca. 10 år og der er sket en hel del. Men der skal bare trænes lidt og jeg syntes bilen er utrolig nem at kører. Den største fordel ved bilen er, at den ikke søger ud midtvejs i svingene. Der fornemmer man virkeligt at vægten er centreret i bilen. Så sving rotationen virker meget hurtigere. Har ikke fået sammenlignet med noget endnu. Men følelsen er, som jeg ønskede det på forhånd med bilen. Så jeg fornemmer en delvis succes med projektet indtil videre. Så må jeg se hvordan den skal stille op til et løb. Men udviklingen står ikke stille. Kommer hele tiden med forbedringer som jeg løbende vil opdater her.










